Om Flammen og Citronen

Denne blog er som tidligere nævnt opbygget omkring vores øgenavne, Flammen og Citronen, som vi har taget efter den danske film, som vi mener er den bedste danske film nogensinde lavet og en af de bedste film om 2. verdenskrig der findes.

Vi vil i dette afsnit fortælle lidt mere generelt om filmen, så alle vores læsere kan have et indblik i hvad det er for en film, som vi hele tiden snakker om. Vi håber selvfølgeligt, at alle vores læsere har læst filmen, ellers vil vi i hvert fald opfordre alle til, at komme ud og straks anskaffe sig filmen og komme i gang med, at se mesterværket.

Flammen & Citronen er som sagt en dansk film, som blev udgivet i år 2008 og blev produceret for Nimbus Film.
Filmen er skrevet af Lars K. Andersen og Ole Christian Madsen og er instrueret af Ole Christian Madsen.

I filmen følger man de to danske frihedskæmpere Bent Faurschou-Hviid, også kendt som Flammen, samt hans makker Jørgen Haagen Schmith, som blev kendt under dæknavnet Citronen.

Makkerparret er en del af modstandsgruppen Holger Danske, som spredte skræk blandt nazisterne og danske medsammensvorne af nazisterne.

Filmens handling udspiller sig i år 1944, hvor nazisterne stadigvæk har overtaget i Danmark og danskerne ikke har kendskab til hvorvidt krigen snart lakker mod enden. I filmen følger man makkerparrets færd mod nazisterne i København, hvor henrettelser af nazister og medsammensvorne danskere er en del af dagsordenen.

Filmen er et af de største danske filmprojekter og har en hel række kendte navne på rollelisten, hvor blandet andet Thure Lindhaardt og Mads Mikkelsen er helt igennem fantastiske i deres roller som Flammen og Citronen.

Filmen blev indspillet primært i Tyskland, men også med optagelser rundt på forskellige scener rundt omkring i København og Prag. Filmen er en af de største danske satsninger nogensinde med et budget langt større end hvad vi er vant til med danske film, hvilket også kan ses på filmens kvalitet og den anerkendelse den har fået i de 13 lande, hvor filmen er udgivet i.